Jeg har et ydre "jeg" og et indre "jeg".
Mit ydre "jeg" repræsenterer et overskudsmenneske med styr på livet. Mit ydre "jeg" er den velfungerende side af mig, som jeg finder frem, når jeg er i andres selskab.
Skulle min omverden beskrive mig ville det være med ord som positiv, stille - men åben, lyttende og anerkendende og i det hele taget "ovenpå" Måske er der rent faktisk nogen, der misunder mig, fordi jeg formår at skabe synlige resultater.
Men.. Ingen kender mit indre "jeg"; den jeg er, når jeg er alene. Jeg føler mig utryg, når jeg er ladt tilbage kun med mig selv. Jeg føler sorgen og smerten indeni - og ensomheden. Og jeg gør alt for at fornægte mine følelser, fordi de gør for ondt. Jeg prøver at proppe mig med alt muligt andet: tv, film - eller mad. Lige lidt hjælper det.
Heldigvis bor jeg ikke alene, så jeg ved trods alt, at der på et tidspunkt kommer én hjem til mig, så jeg igen kan slappe af og lade mit ydre jeg tage over.
Hvor ville jeg ønske, at jeg kunne blive mere "hel"; at der var mere sammenhæng mellem mit indre og mit ydre jeg. At jeg kunne føle mig tryg i mit eget selskab. Hvor svært kan det være...?