Min første sejr i lang tid er, at jeg har lavet denne blog, fordi den er et synligt tegn på mit inderlige ønske om at slippe fri af den tilstand jeg er i.
Jeg begynder langsomt at se, hvor langt ude jeg egentlig er og jeg tror på, at det at komme af med mine tanker og følelser her på bloggen, kan være med til at give mig selv en større erkendelse i forhold til mig selv og mit liv. Samtidig tror jeg, at mange kæmper på de helt samme områder som jeg gør.
Noget af det som gør, at jeg kæmper en daglig kamp indeni er, at jeg grundlæggende er usikker på mig selv om min værdi.
I forhold til min identitet: Hvem er jeg? Hvad har gjort mig til den jeg er? Hvordan bliver jeg den jeg ønsker at være? Hvad gør jeg? Hvordan gør jeg det jeg ønsker at gøre? Lever det liv jeg ønsker at leve?
I forhold til mit selvværd: Er jeg noget værd? Hvad er jeg værd? Hvordan bliver jeg noget værd for mig selv? Hvorfor skammer jeg mig?
I forhold til livets mening: Hvad handler livet om? Hvorfor lever jeg? Hvordan får mit liv mening? Bliver jeg dømt af en Gud en dag?
Mange tanker og følelser fylder mig... Lige nu ved jeg ikke, hvor jeg skal starte med at tage fat. Der er så mange sørgelige rester, sår, pletter inde i mig fra en barndom med overgreb og misbrug. Vold. Fanatisme. Kontrol. Angst. Isolation. Facadespil. Og mere